For mange mennesker er det den sværeste oplevelse i livet at miste en elsket. Midt i sorgen kan fordelingen af den afdødes aktiver og formue skabe yderligere udfordringer for de efterladte, som kan lede til konflikter i familien. Hvis den afdøde har udformet et testamente, foreligger der en helt konkret plan for, hvordan arven skal fordeles. Det er dog nogle andre regler og love, der træder i kraft, hvis den afdøde ikke har udformet et testamente. I Danmark er der nemlig klare regler for, hvordan aktiverne fordeles, hvis der ikke foreligger et testamente. Disse regler er fastsat i Arveloven, og her vil vi gennemgå, hvordan arven fordeles i forskellige situationer.
Arvelovens principper for arv uden testamente
Når et familiemedlem går bort uden at have tegnet et testamente, så er det arvelovens bestemmelser, der er afgørende for, hvordan aktiver og formue fordeles. Her opdeles den afdødes efterladte i såkaldte arveklasser, der er afgørende for fordelingen. Arveloven opdeler arvingerne i tre arveklasser:
- Første arveklasse: Den afdødes ægtefælle og børn
- Anden arveklasse: Den afdødes forældre og deres efterkommere (søskende, nevøer og niecer)
- Tredje arveklasse: Den afdødes bedsteforældre og deres efterkommere (farbrødre, morbrødre, fastere, mostre)
Arveklasserne fungerer i udgangspunktet sådan, at arven går til første arvklasse, medmindre den afdøde ikke efterlader nogle, der falder i den klasse. I det tilfælde vil arven gå videre til anden arveklasse og så fremdeles.
Første arveklasse – ægtefælle og børn
Hvis den afdøde efterlader en ægtefælle og/eller børn, vil de falde ind under første arveklasse. I det tilfælde vil arven blive fordelt således: Ægtefællen arver halvdelen af boet og børnene arver den anden halvdel, som deles ligeligt mellem dem. Hvis den afdøde har en ægtefælle og to børn, vil ægtefællen modtage 50% af aktiverne, og børnene vil hver modtage 25%. Det er dog ofte en smule mere kompliceret end det, da den afdøde oftest vil efterlade en del af arven i form af aktiver såsom fast ejendom, biler eller andet. Derfor bliver det Familieretshusets opgave at finde en løsning, som parterne er enige i. Hvis afdøde ikke har børn – men kun en ægtefælle, arver ægtefællen hele boet.
Anden arveklasse – forældre og deres efterkommere
Hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle eller børn, går arven videre til anden arveklasse. Den afdødes forældre arver i fællesskab hele boet. Hvis en af forældrene er død, arver den afdødes søskende denne forælders andel. Hvis afdøde ikke har søskende, arver forældrenes andre efterkommere (nevøer og niecer) denne andel. Hvis afdøde efterlader sig en far, en død mor og en søster, vil faren altså arve 50%, og søsteren vil arve de resterende 50%.
Tredje arveklasse – bedsteforældre og deres efterkommere
Hvis der hverken er arvinger i første eller anden arveklasse, går arven videre til tredje arveklasse. Her vil bedsteforældrene altså arve hele boet i fællesskab. Hvis bedsteforældrene er døde, går arven til deres efterkommere, altså afdødes farbrødre, morbrødre, fastere og mostre. Hvis afdøde efterlader sig en levende bedstemor på fars side og en afdød bedstefar, vil bedstemoren arve 50%, og resten går til farens søskende eller deres børn. Hvis afdøde ikke har nogen arvinger i nogen af de beskrevne arveklasser, tilfalder arven i sidste ende staten.
Derfor bør du overveje at tegne et testamente
Selvom Arveloven sørger for en grundlæggende fordeling af aktiverne, er der mange situationer, hvor det kan være fordelagtigt at oprette et testamente. Et testamente giver dig nemlig mulighed for at tilpasse fordelingen af dine aktiver efter dine ønsker og behov, og det kan være med til at sikre, at særlige arvinger modtager specifikke ejendele eller beløb.
En arveretsadvokat kan hjælpe dig med at navigere i de juridiske aspekter og sikre, at dit testamente opfylder alle lovkrav. Det er en god idé at oprette et testamente i god tid, så du kan sikre, at dine aktiver fordeles præcis, som du ønsker, og dermed undgå unødvendige konflikter blandt dine efterladte. Når du skal vælge en arveretsadvokat, der kan hjælpe med at udforme dit testamente, er der flere vigtige overvejelser. Først og fremmest er det en god ide at vælge en erfaren arveretsadvokat, der har erfaring med at udforme testamenter. Hernæst er det en god ide, at du finder et lokalt advokatkontor. Under udformningen af testamentet kan det blive nødvendigt med fysiske møder på advokatkontoret. Hvis du er bosat i København, er det altså en god ide at vælge en advokat i hovedstadsområdet. Hvis du i stedet er bosat i Århus, bør du vælge en advokat i Århus.
Vi håber at denne artikel har givet en god grundforståelse af principperne i arveloven, samt en forståelse af fordelene ved at tegne et testamente i god tid hos en arveretsadvokat.